Tom JensenJeg er uddannet cykelmekaniker og har været ansat her siden 1989.
Det afvekslende arbejde i butikken og på værkstedet passer mig fint. Det betyder nemlig, at jeg kommer rundt om forskellige ting og møder mange mennesker, som jeg kan rådgive og servicere. Og så gør det heller ikke noget, at jeg kan lide kollegerne og miljøet her.
Jeg har ansvaret for racercykler, både klargøring, reparation, rådgivning og salg. Racercykler har i mange år været min store interesse, og jeg har tidligere deltaget i en række cykelløb. Jeg kører stadig på racercykel – fordi det er sjovt og god motion.
Per EskildsenJeg er uddannet cykelmekaniker, og jeg har været ansat hos Fri Cykler i Skanderborg siden 1995.
For mig er nøgleordet service. Det gælder både når jeg arbejder på værkstedet, hvor jeg reparerer og klargør cykler, og når jeg i butikken rådgiver kunderne og sælger cykler og cykeludstyr.
Søren BærentzenJeg blev udlært som cykelmekaniker hos Fri Cykler i Skanderborg 2003 og har senere arbejdet bl.a. hos Fri Cykler andetsteds. Men i april 2007 kom jeg så tilbage hertil.
Og det har jeg ikke fortrudt. Vi har en uformel omgangsform og et godt samarbejde, som gør at kunderne får den professionelle service, de har krav på.
Jeg sætter en ære i at finde præcis den cykel, der passer til kunden, ligesom at reparationsarbejdet bliver udført ordentligt, så kunden kan cykle glad og tilfreds herfra.
Så cykler jeg da også selv til og fra arbejde, så det bliver omkring 40 km på cykel hver dag.
Anne AnderssonJeg har arbejdet hos Fri Cykler siden 2005, hvor jeg startede som rengøringsdame.
Siden 2007 har jeg været i butikken, hvor jeg især tager mig af tilbehørs afdelingen.
Vi har en ligetil omgangstone, hvor man hurtigt falder ind blandt de andre medarbejdere.
For mig er det vigtigt, at kunderne får en god og behagelig betjening.
Lars AnderssonJeg er oprindelig uddannet knallertmekaniker. Jeg har haft cykelforretning siden 1986, og siden 1998 har vi holdt til i Asylgade.
Jeg arbejder både på værkstedet og i butikken, og jeg kan godt lide de udfordringer, vi får hver dag.
Jeg lægger vægt på, at vi har en uhøjtidelig omgangstone, at vi har respekt for hinanden, og at vi er professionelle.
Derfor er det også vigtigt, er at vi trækker i samme retning, at vi hver især tager ansvar og går i dialog for at få tingene til at fungere i hverdagen, så vores kunder får den rådgivning og betjening, de har krav på.